Mobning sætter sig, også længe efter det er slut.
Mobning handler ikke kun om ord og handlinger i øjeblikket. Det handler om at blive gjort forkert, udstillet eller holdt udenfor, igen og igen. Det kan ske i skolen, på arbejdet, i vennegrupper, online eller i familien, og det kan få dig til at tvivle på dig selv og din værdi.
Mange bærer eftervirkninger som uro, skam, lavt selvværd, overtilpasning, angst eller en følelse af aldrig helt at høre til. Måske bliver du ekstra sårbar i relationer, eller du trækker dig for at beskytte dig selv. Du er ikke svag, du har været igennem noget, der gør ondt. Og det kan heles.
Jeg hjælper dig med at finde dig selv igen.
Hos mig får du et trygt rum, hvor du kan fortælle, hvad du har været igennem – uden at blive afbrudt eller gjort forkert. Vi arbejder med de sår, mobningen har sat: selvkritikken, skammen, uroen og følelsen af ikke at være god nok.
Sammen bygger vi din indre styrke op igen. Du får hjælp til at sætte grænser, finde din stemme og stå mere sikkert i relationer. Målet er, at du kan slippe noget af det, der sidder fast, og skabe et liv med mere ro, frihed og mod på fællesskaber, på dine præmisser.