Parforhold
At lytte og forstå er første skridt
Problemer i parforholdet er noget, de fleste kender til. Men indimellem kan problemerne vokse sig så uoverskuelige, at man overvejer, om det nu også er den rette partner, man har fundet. Muligvis er skilsmisse også på tale.
Parterapi hjælper
Parterapi er et godt redskab til at få parforholdet på skinner igen. I hyggelige og trygge rammer bliver tingene talt godt igennem. Jeg sørger for, at begge parter får sat ord på, hvorfor de ikke trives i forholdet. At lytte til, og prøve på at forstå sin partner, er første skridt på vejen mod et bedre parforhold.
Er skilsmissen uundgåelig?
Indimellem står parforholdet dog ikke til at redde. At blive skilt er en skelsættende periode i ens liv. Familielivet bliver ændret, og man kan føle, at man står på bar bund. Bolig, venner, børn – alt hvad der før var selvfølgeligt, er pludselig ukendt land.
Det hjælper at tale med nogen om det hele. På den måde kan man begynde at forstå sine egne følelser og få overblik over situationen. Så snart tingene bliver sagt højt, kan der ske en ændring. Sammen finder vi ud af, hvor vejen skal gå hen.
Kontakt mig uforpligtende på:
Tlf.: 24208438